ARTIKEL: Desinfektion af salmonella-inficerede fjerkræstalde

I december 1996 implementeredes den danske salmonellahandlingsplan for fjerkræ, og i forbindelse hermed ansattes to dyrlæger ved Statens Veterinære Serumlaboratorium (nu DFVF), Afdeling for Fjerkræ, Fisk og Pelsdyr, Århus. Deres hovedopgave var at rådgive om bekæmpelse af salmonella i den kommercielle fjerkræsektor for at undgå nysmitte og eliminere allerede eksisterende infektioner. Sidstnævnte sås især i primærproduktionen, både indenfor slagtefjerkræ- og konsumægssektoren, og blev den vigtigste årsag til et stadigt eksisterende salmonellaproblem parallelt med få nyinfektioner fra avlsled og rugerier.
Rådgivningen til persistent salmonellainficerede bedrifter fokuserede især på biosecurity, gnaverbekæmpelse, rengøring og desinfektion. En række logisk begrundede anbefalinger kunne gives, men den videnskabelige dokumentation var – og er – meget sparsom. Man efterlyste især viden om rengøring og desinfektion, herunder worst-case scenario studier, som kunne belyse borderline forhold. Derfor allokeredes i år 2000 midler til rengørings- og desinfektionsprojekter, og i relation hertil gennemførtes et ph.d.-studium.

Generelt om afhandlingen
Studierne gennemførtes med tilknytning til University of Bristol, Department of Clinical Veterinary Science, England. Vejledere var Janet E.L. Corry, University of Bristol, som har lavet omfattende undersøgelser over salmonellas varmefølsomhed, samt Robert H. Davies, Veterinary Laboratories Agency Weybridge, England, der har forsket intensivt i persistent salmonellainficerede stalde. Afhandlingen er baseret på 5 videnskabelige og 2 ikke-videnskabelige manuskripter.

Afhandlingens teoretiske del
Overordnet beskrives salmonellaepidemiologien i den kommercielle fjerkræsektor, rengørings- og desinfektionsprocedurer, resistensforhold hos gramnegative bakterier, ydre forhold som påvirker effektiviteten af varme og kemisk desinfektion samt undersøgelsesprincipper for salmonella og desinfektionsmidler.
Der gives en introduktion til epidemiologiske forhold og forekomst af salmonella i fjerkræsektoren, relateret til både smittekilder og persistens.
Procedurer for rengøring og desinfektion af fjerkræstalde beskrives, baseret på generelle anbefalinger og på forfatterens iagttagelser i danske fjerkræstalde. Den sparsomme dokumentation for en objektiv monitorering af rengøringsprocedurer gennemgås.
Bakterier udsættes i det ekstra-animale miljø for ikke-optimale forhold, som eksempelvis er relaterede til fugtighed, osmolalitet, temperatur, pH og forekomst af kemiske substanser. Bakteriers overlevelse i relation til disse faktorer er især undersøgt i fødevarer og gødning. Stress-systemer hos gramnegative bakterier beskrives, heriblandt det generelle/stationære stress-respons (knyttet til regulonet RpoS), varmestressproteiner, oksidativ, osmotisk samt pH-stress. Talrige overlapninger mellem disse stress-systemer eksisterer, således at mobiliseringen af et stress-system oftest også medfører reduceret følsomhed overfor andre ugunstige faktorer. Resistens mod desinfektionsmidler er også beskrevet i dette lys, idet sådanne principielt ikke afviger fra andre ugunstige faktorer, især ikke hos gramnegative bakterier, hvor intrinsisk resistens knyttet til den ydre cellemembran synes at være vigtigst. Yderligere beskrives resistens i biofilm samt efflux-mekanismer. Endelig beskrives studier af resistens mod desinfektionsmidler, især sådanne hvor resultaterne kan relateres til field isolaters tendens til at persistere i diverse miljøer.
Ydre faktorer, som har indflydelse på effektiviteten af desinfektion, beskrives relateret til både varme og kemisk desinfektion. Derudover beskrives kombineret behandling med varme og kemiske desinfektionsmidler især damp og formalin, som har været brugt til varmelabilt hospitalsudstyr.
Der redegøres for procedurer til dyrkning af stressede bakterier herunder en diskussion af “døde” og “levende” bakterier, inklusive det kontroversielle “viable but not culturable” koncept. Mikrobiologiske overlevelseskurver samt forhold, som kan bevirke afvigelser fra de empirisk baserede 1.-ordens reaktioner, omtales. Endelig opsummeres forskellige typer af desinfektionsmiddeltests samt fordele og ulemper ved disse.

Afhandlingens praktiske del
I en retrospektiv spørgeskemabaseret feltundersøgelse indgik 78 slagtekyllingehuse, som havde modtaget salmonella med daggamle kyllinger. Faktorer relateret til rengøringsvenlighed, rengøring og desinfektion blev undersøgt. Salmonella-serotypen samt en kombineret overflade- og tågedesinfektion (i modsætning til separat brug af disse metoder) var signifikant associerede med husstatus (dvs. inficerede i en eller i flere slagtekyllingerotationer).
I et worst-case scenario fuldfaktor varmeforsøg podedes salmonella i organisk materiale (hønsefoder eller –gødning), og forskellige faktorer (sluttemperaturer, udtørring eller ej før og under opvarmning) blev undersøgt. En gylden standard på 60°C og 100% RH i en 24-timers periode slog alle podede salmonella og E. coli, som forekom naturligt i gødningen, ihjel, med høj korrelation mellem overlevelse af disse bakterietyper.
Denne gyldne standard implementeredes i feltforsøg udført i naturligt salmonella-inficerede konsumægsstalde. Efter dampbehandling, oftest med 30 ppm formaldehyd, kunne salmonella ikke genfindes, der var store reduktioner i coliforme bakterier, og i organiske indikator-prøver med E. coli og enterokokker overlevede disse bakterier ikke.
På én bedrift blev 2 identiske konsumægsstalde varmebehandlet; den ene med tør varme, den anden med damp og formalin. De bakteriologiske resultater var signifikant bedre i sidstnævnte.
I minimum inhibitory concentration (MIC) studier med 286 salmonellaisolater og 5 hyppigt brugte desinfektionsmidler (formaldehyd, glutaraldehyd/
benzalkoniumchlorid, oksyderende middel, iodofor, tjæreoliefenol) afprøvedes en eventuel sammenhæng mellem salmonellapersistens og desinfektionsmiddelresistens. Der fandtes ingen associationer med MICs på den ene side og persistens eller hyppig brug af bestemte desinfektionsmidler på den anden. Adaptations- og afadaptationsstudier med de samme 5 desinfektionsmidler ændrede ikke MICs. Isolater adapterede til fenol-forbindelsen triclosan havde øgede MICs overfor dette middel, men ikke overfor de førnævnte 5 desinfektionsmidler.
Worst-case scenario overfladedesinfektionsforsøg med staldmaterialer (beton, træ, ikke-rustfrit stål, jute), organisk materiale (hønsefoder, æggeblomme, rapsolie), desinfektionsmidler (formaldehyd, glutaraldehyd/benzalkoniumchlorid, oksyderende middel og vand (kontrol)) samt bakterier (2 salmonellatyper og Enterococcus faecalis) blev udført, fortrinsvis ved lave temperaturer. Resultaterne viste store forskelle relateret til både desinfektionsmidlet, bakterietypen og typen af organisk materiale.


Autoreferat af ph.d.-afhandlingen “Disinfection of Salmonella in poultry houses” (ISBN 87-988795-3-7).

BACK TO "NON-SCIENTIFIC PUBLICATIONS"